Hvorfor viden om kniven og deres historie er så nyttig.
Jesper T. Christensen skriver:
Vi har jo også en aktivitet, der har en dybere betydning for vores kultur, ved at holde en viden aktiv og levende omkring et af de aller første kulturredskaber.
Meget kulturviden er forsvundet og kendes ikke længere, men har skulle genskabes på museer, når man ville forstå vores kultur dybere.
Hele den skandinaviske viden omkring brugen af træ til skibe i år 500 – 1100 r.k.er noget som man har måtte genskabe for at komme frem til at forstå hvorfor vikingeskibene vandt over andre skibe.
Det centrale punkt her var, at vikingeskibenes sidebeklædning var meget tyndere end den på andre skibe, og det forstod man ikke, hvordan det kunne være, samt lade sig gøre. Derfor mente man, at det var en fejl målingerne på fundene, og at presset fra jord og vand havde givet sådan et falsk indtryk.
Men der var åbenbart en viden til at kunne lave tyndere og lettere træplanker uden at miste styrken.
Og igennem er række forsøgsbyggerier ud fra billeder på tæpper fra vikingetiden fik man endelig genskabt den viden, og nu holder man den levendegjort ved fortsat at bygge vikingeskibe på museerne (man brugte i forsøgsbyggerierne kun de ting, der var afbilledet og intet andet).
Knivmageriet har rødder tilbage til samme tid, samt op gennem den videre kultur frem til nutiden.
Fra knivmageriet er der fundet ud af hvordan vikingerne konstruerede deres redskaber og våben. Svaret til hvordan en bestemt jernpilespids blev lavet, kommer fra knivmageriet (ham som nogle af jer, mange af jer har købt klinger af fra Nykøbing Mors, Ejvind Nørgård).
Ved at holde knivmagerietss viden aktiv giver man vores kultur en vedvarende forståelse af et dagligt anvendt redskab.
Uden dette sker, lukker indsigten igen, og den kulturelle viden om redskabet skrumper ind til, hvad en maskinfremstilling af klinger med støbte plastikhåndtag strækker sig til ud fra profittens logik og råden.
Fritidsinteresse, ja men med dybe kulturelle rødder ned i vores fortid. Knivmageriet er medvirkende til at opretholde og levendegøre en kulturviden.